Gå til hovedindhold

5 film du skal se i april

Disney, Zack Snyder og Jussi Adler-Olsen

Skrevet af StreamingGuide


April er startet med en kombination af sne, regn og sol - så alt er, som det plejer at være med det danske forårsvejr.

Hvis du derfor leder efter en film til hjemmebiografen, som rammer enten en streamingtjeneste eller kan købes/lejes online, så er denne artikel måske noget for dig. Vi anbefaler nemlig 5 film i april måned.

Måneden byder på en Disney-film, et politisk drama om prins Andrews, efterfølgeren til et Zack Snyder-hit, dansk krimi og Oscar-vindende Holocaust-drama.

Herunder er vores 5 filmanbefalinger for april måned.

Ønsket

Disneys animationsfilm fra sidste år finder sted i ønskernes rige Rosas. Her bliver vi præsenteret for den 17-årige Asha - en optimist med et skarpt sind, der bekymrer sig meget om sit samfund.

I et øjebliks desperation beder Asha en lidenskabelig bøn til stjernerne, som besvares af en kosmisk kraft i form af en lille kugle af endeløs energi kaldet Star.

Sammen må de stå over for farlige fjender for at redde hendes samfund og bevise, at når en modig persons vilje forbindes med stjernernes magi, så kan der ske vidunderlige ting.

'Ønsket' kan streames på Disney+ fra den 3. april.

Scoop
Scoop / Netflix

Scoop

Kom med bag kulisserne på en af de mest kontroversielle interviews i nyere tid. Et interview, som er blevet kaldt "the scoop of a decade".

Nemlig Emily Maitlis' tv-interview med den britiske prins Andrew om hans forbindelse til den dømte pædofile Jeffrey Epstein og her anklagerne om seksuelt overfald på en mindreårig.

Filmen er baseret på bogen 'Scoops: Behind The Scenes of the BBC's Most Shocking Interviews', mens manuskriptet er forfattet af Peter Moffat, som tidligere har skabt bl.a. serien 'Your Honor' med Bryan Cranston.

I hovedrollen ses The X-Files- og The Crown-stjernen Gillian Anderson, der med make-up er blevet forvandlet til journalist Emily Maitlis. I rollen som prins Andrew ses Rufus Sewell, der har en lang række Hollywood-film og serier på CV'et, bl.a. 'The Man in the High Castle' og 'The Diplomat'.

'Scoop' kan ses på Netflix fra den 5. april.

Rebel Moon - Part Two: The Scargiver
Rebel Moon - Part Two: The Scargiver

Rebel Moon - Part Two: The Scargiver

Den 22. december 2023 kom der en ny stor science fiction-fortælling fra manden bag bl.a. 'Army of the Dead', 'Justice League' og '300'.

Vi tænker selvfølgelig på Zack Snyders Netflix-film 'Rebel Moon - Part One: A Child of Fire', som nu allerede fire måneder senere har en opfølger klar.

Ifølge Zack Snyder blev efterfølgeren - med undertitlen 'The Scargiver' - filmet i forlængelse af den første, hvilket forklarer den hurtige udgivelse. 

Det betyder samtidig også, at vi kan forvente, at efterfølgeren umiddelbart fortsætter, hvor etteren slap.

'Rebel Moon - Part Two: The Scargiver' har premiere på Netflix den 19. april.

Den grænseløs / Nordisk Film Production
Den grænseløse / Nordisk Film Production

Den grænseløse

Den danske krimi er andet kapitel i den nye serie om Afdeling Q efter Marco effekten, hvor man finder Ulrich Thomsen som Carl Mørck, mens Afshin Firouzi er ny som assistenten Assad.

I 'Den grænseløse' sendes Rose til Bornholm, hvilket bliver starten på en rejse ind i hendes traumatiske fortid.

Ikke nok med det. På øen bliver Carl Mørck, Assad og Rose nemlig også rodet ind i en henlagt sag om et uhyggeligt drab på en ung kvinde, mens en soldyrkende kult spøger i kulissen. Nu må trioen kaste sig ind i opklaringen med livet som indsats.

'Den grænseløse' kan lejes/købes digitalt hos bl.a. Blockbuster, Viaplay og lignende fra den 22. april.

The Zone of Interest
The Zone of Interest / SF Studios

The Zone of Interest

Holocaust-dramaet er baseret på den britiske forfatter Martin Amis' bog af samme navn fra 2014. Instruktør Jonathan Glazers film fik to Oscars til uddelingen i marts, bl.a. for Bedste internationale film.

Hovedpersonerne er kommandanten Rudolf Höss og hans hustru Hedwig, der lever et drømmeliv med deres børn og jødiske tjenere i deres store hus med en imponerende have.

De har umiddelbart ingen bekymringer over de frygtelige masseudryddelser, der sker lige på den anden side af muren, hvor toppen af KZ-lejren skyder kulsort røg op. 

'The Zone of Interest' kan lejes/købes digitalt hos bl.a. Blockbuster, Viaplay og lignende fra den 26. april.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.