Gå til hovedindhold

6 film du skal se i maj

Fra romantik og science fiction til komik og gys

Skrevet af StreamingGuide


Det kan godt være, at solen langt om længe er dukket op med maj måned. Det betyder heldigvis ikke, at der ikke er gode muligheder for at finde nye film på streaming i hjemmebiografens behagelige skygge.

Det betyder således alt fra romantik med Anne Hathaway, en milliardærs mystiske forsvinden og dansk feel-good til en flerlaget fortælling, et hypet gys og Jennifer Lopez i science fiction-land.

Herunder er vores 6 filmanbefalinger for maj måned.

The Idea of You
Prime Video / The Idea of You

The Idea of You

Man følger i dette romantisk komediedrama en singlemor, der tager sin teenage-datter med til en musikfestival for at se boybandet August Moon. Der sker så lige det, at moren indleder en romantisk relation til en af bandets noget yngre medlemmer.

'The Idea of You' har således temaer som aldersforskel i et forhold på menuen sammen med de komplikationer, der kan opstå, når en kendt og ikke-kendt dater. Moren spilles af Anne Hathaway, mens musikeren portrætteres af Nicholas Galitzine.

'The Idea of You' kan streames på Prime Video fra den 2. maj.

Turtles All the Way Down
HBO Max / Turtles All the Way Down

Turtles All the Way Down

Man følger i dette romantiske drama en 16-årig pige med OCD, der forsøger at opklare en milliardærs mystiske forsvinden.

Filmen behandler således, hvordan det kan være at leve med mentale udfordringer. 'Turtles All the Way Down' er baseret på John Greens bog af samme navn fra 2017.

'Turtles All the Way Down' kan streames på HBO Max fra den 2. maj.

Rom
Scanbox / Rom

Rom

Dette romantiske feel-good drama har Bodil Jørgensen og Kristian Halken i hovedrollerne som ægteparret Gerda og Kristoffer. De er taget på en forlænget weekendtur til Rom, hvor Gerda som ung gik på kunstskole.

De er taget afsted for at fejre deres bryllupsdag og et langt ægteskab, men turen går dog ikke som forventet. Parret møder nemlig Gerdas karismatiske kunstlærer og tidligere flamme - spillet af svenske Rolf Lassgård – og så begynder problemerne så småt at melde sig.

'Rom' kan lejes på Blockbuster fra den 8. maj.

Ripple
Level K / Ripple

Ripple

Den danske film 'Ripple' følger tv-værten Erik Hammer (Ulrich Thomsen), der får besøg af den populære podcast-vært Lotus (Diêm Camille), som bliver indhentet af sin skæbne, da udsendelsen tager en uventet drejning. Et enkelt mord udløser en sommerfugleeffekt, der væver tre separate fortællinger sammen.

I jagten på at finde sammenhængen og stoppe vanviddet, involverer lydteknikeren Marrit (Ida Marie Nielsen) politibetjent Erneeraq (Rasmus Hammerich), hvilket sender dem begge ud i et opgør med fortiden - alt er på spil imens en hel nation ser med live.

Filmen er instrueret af den danske popstjerne Joey Moe, som med filmen debuterer i instruktørstolen, mens han også selv står bag manuskriptet.

'Ripple' kan lejes på Blockbuster fra den 13. maj.

When Evil Lurks
Charades / When Evil Lurks

When Evil Lurks

En af sidste års mest hypede gysere kommer nu på streaming med den argentinske skrækfilm 'When Evil Lurks', der udspiller sig i de afsidesliggende hjørner af Argentina, hvor to brødre opdager, at en dæmonisk infektion har overtaget naboen i deres lille landsby.

Ingen kan nu vide sig sikre for den dødelige ondskab, som hopper fra væsen til væsen, så nu må brødrene gøre deres bedste for at overleve ondskaben, der hele tiden er lige i hælene på dem.

'When Evil Lurks' kan lejes på Blockbuster fra den 20. maj.

Atlas
Netflix / Atlas

Atlas

Man følge i denne science fiction-film den geniale dataanalytiker Atlas Shepherd (Jennifer Lopez), der nærer en dyb mistillid til kunstig intelligens. Hun slutter sig nu til en mission for at fange en farlig robot, som hun deler en mystisk fortid med.

Missionen går dog snart galt, så nu er hendes enste håb for at redde menneskeheden fra den kunstige intelligens at stole på robotten.

'Atlas' kan streames på Netflix fra den 24. maj.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.